Velkommen til Grooss Artwork

Det er med stor glæde, at jeg kan byde velkommen til min hjemmeside. Mit mål er at give dig en visuel oplevelse igennem mine billeder. Jeg har størst glæde ved abstrakte billeder, da det er dig selv der skal være med til at danne dine egne indtryk af det billede som du ser på.

Min kunst er mit visuelle univers, hvor jeg kan udtrykke mine følelser og dagligdagsindtryk. Det er med andre ord min legeplads, hvor jeg kan sige hvad der ligger mig på sinde gennem mine billeder.

Min kunst er min medicin

For mig er kunst den bedste medicin der findes, og de muligheder jeg har for at komme igennem en mørk tid med lys og farverig kunst – er helt fantastisk.

Personligt kæmper jeg med en svær angst depression. Mine malerier er helt sikkert årsagen til, at jeg ikke falder helt ned i mørket. De giver mig mulighed for at se lysere på hverdagen.

Kunsten er min forbindelse til en verden af farver, tanker og indtryk, og det er ofte en lettelse at sætte farver og former på en tanke eller en udfordring – frem for at beskrive den med almindelige ord.

Alle mine billeder har titler, men de er sat som min forklaring på, hvad der ligger i motivet. Når du betragter mine billeder, er du altid velkommen til at fortolke og viderefortolke min kunst.

Alcohol ink på yupo papir

Jeg har nu kastet mig ud i nye udfordringer. Jeg har i mange år primært udtrykt mig via mine digitale værker da jeg ikke har haft plads til andet end det.

Jeg har nu fået plads til mit atelier igen, og jeg har kastet min kærlighed på alcohol ink på yupo papir.

Alcohol ink er en alkohol baseret blæk som kan opløses med Isopropylalkohol, og ved at blande blækken med isopropylalkohol kan jeg lave flotte mønstre og farveblandinger.

Yupo papir er et syntetisk papir produkt som gør at overfladen er blank, hvilket gør det let at fordele farerne ud på papiret. Ved at bruge en hårtørre eller et sugerør så kan jeg skubbe farven ud på papiret.